En total lækkerbisken og en helt anderledes ande-oplevelse. Jeg bruger dem til tapas, derfor er portionerne små. Det tager et par dage at lave, men det er guf…. måske er det en fætter Guf ! ? tø-hø

1 bryst og 1 lår
1 fed hvidløg fint hakket
Salt, peber
Hindbærlikør
Skindet fjernes, og kødet marinerer i de øvrige ingredienser natten over.
Skindet lægges på en bageplade med bagepapir og saltes let med flagesalt, bagepapir lægges over og endnu en bageplade lægges over. Det steges i ovn ved 200° i ca. 20 min. til det er sprødt. Det lægges i køleskabet.
100 g Champignon renses, skæres i skiver, steges ind, og hakkes groft når de er kolde.
1 dl Pistacienødder koges med salt i 5 min og ristes i ovn ved ca. 150 grader, hakkes groft når de er kolde.
Tørret hindbær eller 1 tsk hindbærsyltetøj (kan udelades).
4 – 6 spsk andefedt
Det sprøde skind fra dagen før groft brækket ud
2 blade gelantine udblødte i vand.
Kødet tages op af marinaden, og man tørrer lidt af krydderierne af. Det lægges i et lukket fad, drysses med lidt timian, og confiteres i andefedt, ved ca. 120 grader i ovn til det er mørt, 1 time + 30 min ude + 30 min. Skæres i små tern, blandes med det øvrige i en gryde sammen med den smeltede gelantine og ca. 4 spsk smeltet andefedt fra fadet det er stegt i, lægges i en form, 1 spsk pr stk, presses og køles helt ned.
Serveres koldt med en blåbær sauce, med let saltede blåbær, eller syltet rød spidskål med blåbær, kanel og kardemomme..
Portionen giver ca. 14 stk.
