Gluten- og laktosefri

Ja, jeg eksperimenterer gerne, denne gang gik det så også godt. Saucen kan bruges til en masse forskellige kød emner: kylling, koteletter eller fisk er nok bedst. Den smager lidt a la bernaisesauce på grund af den estragon der er i.
Jeg lod den kun koge i 20 min. Men man skal nok ikke have så meget fart på som jeg havde. Den har rigtig godt af at stå og simre et godt stykke tid.
1 medium løg
2 medium gulerødder
1 medium æble
2 ‘klumper’ syltet ingefær
1 tsk grøntsagsboullion pulver eller ½ tern
½ tsk hvidløgspulver
Estragon
Fennikel stødt
Salt, kværn peber
2 spsk. flydende fedtstof
200 ml. Ris Quisine (fås bl.a. i Rema1000)
1 dl. vand
Put løg, gulerødder, æble og ingefær i en hakker, og hak det fint.
Sautér det i fedtstoffet til det bliver blødt. Tilsæt krydderierne, inkl. salt og boullion. Tilsæt vand, og skru ned. Hvis du har tålmodighed til det, så lad det simre i over ½ time, hold øje med at der er vand nok ved, og tilsæt evt. mere.
Skru lidt op for varmen og tilsæt ris quisine, og rør godt rundt. Lad det simre i mindst 20 min.
Hvis du ønsker en mere egal konsistens, kan saucen blendes.
Tip ! skal du blende en varm sauce, så skru ned for hastigheden på blenderen, hvis du kan.
