Sauce Bernaise

image_printPrint

Det er den absolut nemmeste måde at lave sauce bernaise på. Hovedsagen er at piskeriset på intet tidspunkt må stå stille, og at temperaturen i gryden skal være under 60 grader. Det lyder svært, men når det begynder at dampe, skal gryden væk fra varmen.

Pr. person beregnes:

1 æggeblomme
1 tsk bernaise essens
50 g. flydende Dragsbæk smør/olie
salt, peber, agavesirup og estragon

Start med at piske æggeblommer med bernaise essens i en lille gryde. Sæt den over middel varme på komfuret, mens du pisker hele tiden. Når piskeriset begynder at trække spor, og det virker lidt tykt, fjernes gryden fra varmen, og den flydende smørolie piskes i lidt ad gangen. Flyt gryden frem og tilbage på varmen, mens du pisker det i.
Til sidst fjerner du gryden helt fra varmen og smager saucen til med krydderierne.

Dette indlæg blev udgivet i Tilbehør til varme retter. Bogmærk permalinket.