Cashew Creme

image_printPrint

Cashew er faktisk ikke en nød, det er en bønne. Så har man nøddeallergi er det en fin ven at have.
Man kan blende dem til en creme, der kan krydres i alle retninger, alt efter om det er det salte eller det søde køkken man går efter.

Denne creme er skabt som tilbehør til en tapasanretning med lakserillette på stjernefrugt, honningbagte tomater på manchego og melon med sprødristet serranoskinke. Jeg sætter bare nogle få ’dutter’ under hver del, derfor har jeg kommet den i en sprøjtepose.

Opskrift:

3 – 4 dl. cashewnødder udblødes i vand i 2 timer. Hvorefter de skylles grundigt og kommes i et blenderglas.

Her tilsættes:
1 – 2 Soltørrede Tomater

1 spsk. Tahin

1 fed syltet Hvidløg i chiliolie

1 spsk. Citronsaft

1 spsk. Citronolie

1 tsk. fin Himalaya salt

1 tsk. Agavesirup

½ tsk. Løgpulver

Hvid peber

Det hele blendes sammen med lidt vand, ca- ½ – 1 dl., til det er en fin creme

Cremen kan gemmes 3 – 4 dage – kan også fryses

Dette indlæg blev udgivet i + det løse, Tilbehør til varme retter. Bogmærk permalinket.