Uha, det smager godt – og vi kom desværre til næsten at spise det hele, før jeg fik taget et billede – sorry !
Og så er det SÅ nemt at lave
Du kan bruge lige den mængde grøntsager, og hvilke, du har lyst til, bare de er faste.
(2 personer)

Ca. 300 g. Kinaradise (kan købes her)
1 Glaskål (kan købes her)
1 Porre
2 dl. Piskefløde
Salt
Peber
Muskatnød
1 tsk. kokosolie til at smøre fadet med
Sæt en gryde med vand til at koge. Smør et ovnfast fad med kokosolie (eller hvad du nu har)
Skræl og skær kinaradisen over, derefter i forholdsvis tynde skiver ca. 5 – 7 mm.
Skræl og skær glaskålen i ¼ og derefter også i skiver samme tykkelse som kinaradisen.
Kom skiverne i det kogende vand, og kog dem i ca. 5 min.
Porren skæres i tynde skiver.
Hæld vandet fra kinaradisen og glaskålen, og lad det dryppe af, så blander du dem med porreskiverne, salt og peber i fadet. Hæld så fløden over, den skal kun næsten dække, og drys med lidt muskatnød.
Bages i ovn ved 160 ͦ i ca. 1 time til overfladen er dejlig brun og hele huset dufter.
Servér det som tilbehør til hvad som helst.

