Denne grundfars blanding har uendelig mange muligheder, alt efter hvilke krydderier du bruger.
Krydrer du den med st. nellike og allehånde og kommer en anelse mere kikærtemel i, kan du forme den til frikadeller, trykke dem godt sammen og stege dem i varm kokosolie. Du skal bare have tålmodighed, og kun vende dem én gang, og med lidt forsigtighed. De skal have ca. 5 – 7 min. på hver side.

Farsen egner sig også fortrinligt til boller i karry – se her
Eller som fyld i peberfrugter som her
Ca. 500 g.
Arbejdstid: 15 – 20 min. kogetid 15 min. ’Farsen’ kan laves dagen før.
5 – 6 spsk. god olie (gerne lidt mere)
1 dl. quinoa
1 spsk. chiafrø
1 stort fed hvidløg hakket
1 løg revet
1 pastinak skrællet og revet
½ tsk. koriander
2 dl. vand
½ tsk. grøntsagsbouillion pulver
½ tsk. groft salt
kværn peber
1½ tsk. gærflager med top
2 spsk. kikærtemel
Skræl pastinakken og riv den groft, rens og riv løg og hak hvidløg.
Skyl quinoaen i en si og lad den dryppe af, kom chiafrøene ovenpå.
Varm olien i en kasserolle og sautér løg, pastinak og hvidløg sammen med krydderierne ved middel til høj varme indtil løget er blødt. Tilsæt quinoa, chia, grøntsagsbouillionpulver, salt og peber og rør det godt sammen. Tilsæt vandet lidt ad gangen, det skal koge i 15 min. fra du begynder at komme vand i. Skru ned for varmen og hold øje med det de sidste 5 min. det må ikke brænde på.
Fjern gryden fra varmen og tilsæt gærflager og kikærtemel. Rør det hele godt sammen. Lad det trække – gerne til det er koldt.
Du kan med fordel lave ’farsen’ dagen før.
Man kan godt fryse færdige boller og deller.
