Fyldte peberfrugter med quinotto
2 – 3 personer
Forberedelsestid: 20 min.
Bagetid: 25 min. ved 180 grader varmluft.
Ingredienser:
2 røde eller gule peberfrugter (Vælg store)
5 – 6 spsk. god olie
1 dl. quinoa
1 stort fed hvidløg hakket
1 løg hakket løg
1 pastinak skrællet og revet
½ – 1tsk. stødt kardemomme
2 dl. vand
½ tsk. grøntsagsbouillion pulver
½ tsk. groft salt
kværn peber
1 tsk. gærflager med top
1 spsk. kikærtemel
Økologisk revet ost (gerne en blanding af cheddar og mozzarella)
Tænd ovnen på 180 graders varmluft.
Vask dine peberfrugter. Skær dem over på langs og fjern stilk og kerner. Læg dem i et oliesmurt ildfast fad, og dryp dem med lidt mere olie. Sæt fadet tilside.
Sautér løg, hvidløg, pastinak i olie med kardemomme. Først
ved knaldvarme derefter skru ned på middelvarme – rør rundt så det ikke brænder
på – til løget er blødt.
Tilsæt bouillion og vasket quinoa, rør godt rundt, og lad quinoaen suge smag.
Tilsæt salt og peber. Skru op og tilsæt vand lidt ad gangen – skru igen ned på
middelvarme, og bliv ved med at tilsætte vand. Det skal koge i 15 min. De
sidste 10 min. på helt lavt blus og hold øje at det ikke brænder på til sidst.
Tag gryden fra varmen og lad det stå og suge i et par minutter.
Tilføj gærflagerne og kikærtemel og rør rigtig godt rundt, så det bliver en tyk
grød.
Fordel quinottoen i de halve peberfrugter, top med revet vegansk ost. Sæt fadet
i ovnen.
Bages ved 180 graders varmluft i ca. 25 minutter.
Du kan også lægge de fyldte peberfrugter i et ildfast fad på en bund af rodfrugter i grove stykker, som er forkogt i 10 min. drænet for vand og vendt i salt, peber og olie.



