Kender du det?Engang imellem får man lyst til chips. Sådan nogle rigtige salte, tynde, knasende chips.
Selvfølgelig kan man købe rod-frugt chips, men mange gange er de knald-hårde, og ikke særligt spændende. Så jeg forsøgte mig.
Denne portion er af:
3 mellemstore pastinakker
2 – 3 tsk salt (prøv dig frem)
5 spsk økologisk, smagsneutral kokosolie.
Skræl pastinakkerne, og snit dem i foodprocessoren på et meget fint jern, eller, hvis du er modig, snit dem på et mandolinjern (pas på nallerne).
Salt de tynde skiver, og gid saltet godt rundt. Lad dem stå og salte i ca. 20 min. (næste gang prøver jeg med lidt paprika og chili også).
Tag en dyb pande eller gryde, og smelt 4 spsk. kokosolie heri ved høj varme. Tilsæt lidt af pastinak skiverne, de må helst ikke ligge ovenpå hinanden, og steg dem til de er brune. ‘Marven’ i pastinakkerne skal være stegt også. Hold øje med det – det går stærkt, og pas på med at læne dig ind over – det kan godt sprutte.
Læg de stegte pastinakskiver på et dobbelt stykke køkkenrulle, eller andet papir der suger fedt. Gentag til hele bunken er stegt. Tilsæt den sidste spsk. kokosolie når du er ca. halvvejs. Lad dem køle af – og guf !



