Tusindfryd med abrikoser (75 – 100 stk.)

image_printPrint

Jule småkager der smager ! Dette er en videreudvikling af en traditionel småkage opskrift.
De er IKKE LCHF, men kan indtages af diabetikere, fordi de har et lavt glykæmisk index.
Tusindfryd med abrikoser

Dej:

200 g. Ølands hvedemel øko

100 g. kartoffelmel

2 spsk. Sukrin Melis + ca. 50 g. kokossukker i alt ca. 75 g.

En stang vanilje. Kornene ’gnides ud’ i en tsk. Sukrin Gold

250 g. smør

Fyld:

50 g. hakket chokolade

50 g. hakkede pecan nødder (eller valnødder)

50 g. hakkede tørrede abrikoser.

Start med at hakke fyldet og bland det sammen med en gaffel.
Mel, kartoffelmel og sødning sigtes sammen et par gange. (Nej, du har IKKE glemt bagepulveret J ). Hak smørret ned i og smuldr det godt.
Bland fyldet i dejen og ælt det hele godt sammen. Dejen formes til to pølser ca. 3 – 4 cm i diameter, og de lægges i køleskabet til de er helt faste.
De snittes med en meget skarp kniv i skiver der er ca. 3 mm tykke, lægges på bageplader med bagepapir på, og bages ved 200 ͦ i 8 – 10 min.
Lad kagerne være på pladerne til de er næsten kølet helt ned.

 

Dette indlæg blev udgivet i Brød og bagværk, Diabetes mad IKKE LCHF. Bogmærk permalinket.