KakaoPecan Kys

image_printPrint

Disse dejlige kys er vidunderlige og komplet ufarlige. Kulhydratindholdet er blodsukkervenligt og fedtprocenten begrænser sig til den mængde der er i chokoladen.
Til sødning bruger jeg tit blandinger. Her f.eks. 3 spsk. Sukrin Gold, 3 spsk. Sukrin Melis, 3 spsk. kokossukker og 1 tsk. Stevia.

Ren Sukrin i større mængder kommer nemt til at smage lidt metallisk, så jeg blander det tit med andet. Kokossukker har et lavt GI på 35 og Stevia’s GI er 0. næste gang tror jeg, at jeg vil prøve med lidt Inulin i blandingen. Du kan bruge den blanIMAG1431ding du foretrækker.

5 æggehvider (en pakke pasteuriserede passer lige)

1½ dl. sødning

1 tsk. hvid eddike

1 tsk. vanilje pulver (kan udelades)

1 spsk. øko kakaopulver

75 g. mørk chokolade 85% finthakket

50 g. Pecan nødder hakket.

——————————–

Sæt ovnen til 140  ͦ  IKKE VARMLUFT !

Hak chokolade og nødder.

Kom æggehviderne i en stor skål, og pisk til de er stive og luftige. Tilsæt sødningen, og pisk til massen er MEGET stiv og blank skinnende.
Tilsæt vanilje, eddike, kakaopulver, chokolade og nødder og vend det sammen.

Kom store skefulde af massen på to bageplader med bagepapir og bag dem i ca. 75 min. hver for sig. Det er super vigtigt at bage pladerne én ad gangen. Lad kyssene køle HELT af inden de serveres (selvom det er svært at vente).

De kan fryses – og faktisk spises direkte fra frost.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i GUF ! og Desserter. Bogmærk permalinket.