Vegansk glutenfri gulerods/sweet potato tærte

image_printPrint

Basis opskriften til denne tærte kan jeg ikke tage æren for. Den tilfalder Veganermor: www.veganermor.dk
Den er lækker, munchie og kan snildt holde sig et par dage i køleskab, spises varm eller kold og fryses.

Fyld:

  • 2-3 løg finthakket
  • 3 spsk. olie
  • 400 g. revet gulerod
  • 1 stor revet sweet potato ca. 350 g.
  • 1 tsk. salt
  • Kværnet peber
  • 2 tsk. (mindst) tørret timian
  • 2 tsk. (mindst) tørret oregano

Svits løget blødt i olien, tilsæt de andre ingredienser og svits det ved middel varme til det er faldet sammen og lidt blødt (ca. 5 – 10 min.). Sæt det til side og lad det køle af.

Tærtebund:

  • 80 g. finthakkede/blendede cashewnødder
  • 160 g. havremel (jeg blender havregryn)
  • 1 ½ spsk. fiber husk
  • ¾ tsk. fint salt
  • 4 spsk. olie
  • 2 dl. koldt vand

Bland de tørre ingredienser godt. Hæld olien i og bland godt, hæld vandet i og saml dejen. Pres den ud i en tærteform, det er ikke nødvendigt at smøre formen, og forbag den i 12 min. ved 185 grader varmluft.

Fyldmasse:

  • 150 g. kikærtemel (kan fås mange steder)
  • 2 spsk. gærflager (kan fås hos Helsam)
  • ¾ tsk. bagepulver
  • ¾ tsk. fint salt
  • ½ tsk. chilipulver
  • peber
  • lidt muskatnød
  • 1½ – 2 dl. koldt vand

Rør de tørre ingredienser sammen først og tilsæt vandet. Det skal have konsistens som en tyk pandekagedej

Saml tærten:
Rør grøntsagsmassen i fyldmassen og bland det godt. Hæld det i den forbagte bund, og bag tærten i ovnen i 25 – 30 min v. 185 grader varmluft. Lad den hvile 5 min. før du serverer den. Den kan også sagtens holde sig varm i 20 – 30 min.
Man kan pynte den med cm. tykke skiver af squash, eller tomater, og drysse med sesamfrø.

Opskriften på tærtebunden og fyldmassen kan bruges i en masse forskellige varianter. Prøv med gulerødder alene, porre eller broccoli eller andet.

Du skal endelig ikke spare på krydderierne. ½ tsk. chilipulver lyder af meget, men man kan næsten ikke smage det, og brug en god olivenolie.

Dette indlæg blev udgivet i Vegan og vegetar retter. Bogmærk permalinket.