Mulligatawny suppe (Karry-suppe)

image_printPrint

IMG_9015“Mulligatawny er en indisk suppe, ofte baseret på kylling, tomat, karry og forskellige rodfrugter. Navnet stammer fra tamil, hvor det betyder “pebervand” til trods for, at peber ikke er nogen vigtig ingrediens i retten.Wikipedia

Denne opskrift har fulgt mig lige siden jeg, i mine MEGET unge dage, lærte den på et kursus.
Den smager rigtig godt, og en kold vinterdag er der intet bedre. Du kan lave en ordentlig portion, for den kan fryses ned. Denne portion giver ca. 4 ltr. suppe.
Det er selvfølgelig suverænt at lave den på en kyllingefond, men her får du ‘fast food’ udgaven. Jeg hakker alle grøntsagerne i min minihakker.
Du skal bruge:

2 – 3 gulerødder (fint hakkede)

1 – 2 løg (fint hakkede)

1 æble (fint hakket)

2 – 3 stilke blegselleri (fint hakkede)

1 rød, gul eller grøn peberfrugt (snack-peber er fortrinligt, jo rødere frugt, jo sødere) (fint hakket)

5 cm. skrællet butternut squash (kan udelades) (fint hakkede)

1 dåse ananas. Hæld saften i et glas til senere, hak frugtkødet sammen med de andre grøntsager

1 dåse hakkede tomater

fedtstof – enten flydende margarine eller olie.

3 spsk. hvedemel

2 tsk. karry (eller mere efter smag)

2 – 3 tsk. groft salt

3 hønseboullion terninger

1 dåse kokosmælk

1 – 2 ltr. vand

1½ dl. grov bulgur (eller ris)

1 porre renset og fint snittet (kan udelades)

evt. frosne kødboller.

– – – – – – –

Hak gulerødder, løg, æble, blegselleri, butternut squash og ananas, kom det i en stor skål og bland det godt. Varm fedtstoffet op i en stor suppegryde, og svits grøntsagerne heri sammen med karry, ved høj varme, indtil det er faldet lidt sammen. Tilsæt boullion tern, tomater og mel og rør rundt. Tilsæt kokosmælk, ananassaft salt og vand, og rør endnu engang i suppen. Det er i det hele taget godt at røre i suppen ind imellem, for den bliver tyk.
Kog op, skru ned for varmen og den småkoge i 20 min.
Tilsæt bulgur og porre, og lad det koge 20 min. mere. Tilsæt evt. kødboller de sidste 5 min. af kogetiden.

God fornøjelse.

P.s. Du kan stort set komme de grøntsager i, som du har lyst til. De eneste ‘must’ er gulerødder, løg, æble og peberfrugt. Jeg har selv ‘broderet’ videre med blegselleri, porre, ananas og kokosmælk. Jeg bruger også bulgur istedet for ris, for det kan jeg bedre tåle.

Dette indlæg blev udgivet i Diabetes mad IKKE LCHF. Bogmærk permalinket.