Vi skal have fedt, vi kan faktisk ikke undvære det. Vores hjerne består af mere end 60 % fedt. Så det er vigtigt for os, det er bare ikke helt lige meget, hvilken slags det er.
Man skulle tro at fedt er fedt – men det er det ikke.
Vi får hormoner og forstadier til D-vitamin, stoffer som vi overhovedet ikke kan leve uden, gennem indtag af fedt, og vores celler er omgivet af membraner af Fosfolipider, en fedttype vi især får gennem at spise æg og kød.
Det bedste er at se på, hvad man vil anvende fedtstoffet til, og vælge det der passer. Jeg blander tit, især i bagværk.
Jeg anvender mest:
Bornholmsk koldpresset Rapsolie, fordi det kan opvarmes, dog ikke til hård stegning, det er smagsneutralt og nemt at bruge. Jeg bruger det til:
Salater, gryderetter og stegning af fisk.
AMA flydende margarine fordi det indeholder både raps- og solsikkeolie, og det ’sprutter’ ikke.
Jeg bruger det til: Bagning, stegning af kød, gryderetter.
Avocadoolie det har et højt røgpunkt, det kaldes også ’det grønne smør’, og er smagsneutralt.
Jeg bruger det til: Salater, bagværk.
Kokosolie fås i en økologisk smagsneutral udgave i bl.a. Coop. Det har et højt røgpunkt. Af nogle anses det for ’farligt’ fordi det er fast på til 28 grader, og har et højt indhold af mættede fedtsyrer.
Tæt på to tredjedele af det mættede fedt i kokosolie består af mellemlange fedtsyrer, der har antibakterielle egenskaber, er nemt fordøjelige og forbedrer immunforsvaret. Ydermere lagres de aldrig som fedt, men bruges af kroppen til energi. Det mættede fedt i kokosolie er altså langt fra farligt, tværtimod er det rigtig godt for helbredet og til at tabe fedt.
Kokosolie har også nogle særlige egenskaber, som kan være med til at bremse aldring i hjernen, og hjælpe mennesker med Alzheimers og Parkinson, viser nyere forskning.
Jeg bruger det til: Kosmetik, kager, stegning ved høje temperaturer, ovnretter.
——————————
’Lidt Langhåret’
Når vi taler om fedt, er de tit delt op i de gode – de onde – og så de virkelig grusomme.
De gode:
Umættede fedtsyrer, både de enkelt(mono)- og de fler(poly)-umættede, er de sundeste. Jo mere umættet et fedtstof er, jo mere flydende er det. Der er to essentielle fedtsyrer, nemlig alfa-linolensyre og linolsyre. Begge dele findes i rapsolie.
En mere ’Langhåret’ forklaring findes på Netdoktor linket nederst.
Omega-3-fedtsyrer:
Der er navnlig tre Omega-3-fedtsyrer, der har betydning. Alfa-linolensyre findes i blandt andet rapsolie og soyaolie. Mere end 33 % af hjernens fedtsyrer er EPA og DHA.
EPA og DHA findes fortrinsvis i fede fisk såsom laks, ørred, makrel og sild samt i torskelevertran.
Omega-6-fedtsyrer:
Af Omega-6-fedtsyrer har navnlig to betydning. Det er linolsyre, der findes i for eksempel planteolier, og arachidonsyre, der mest findes i kød.
Omega-9-fedtsyrer:
Oliesyre er en mono-umættet Omega-9-fedtsyre, der især findes i olivenolie og rapsolie.
De onde:
Her er der især fokus på margarine produkter. De indeholder ofte transfedtsyrer.
Man har fundet ud af, at jo mere man behandler olier, jo ’farligere’ bliver de. Ved at hærde planteolie kan man gøre den fast, men det udvikler transfedtsyrer og er ikke godt.
Der udvikles transfedtsyrer når man opvarmer planteolie. Men steger du ikke for meget eller hårdt (høje temperaturer), kan du godt bruge koldpresset rapsolie, f.eks. den bornholmske rapsolie. Her kan du også bruge smør eller olivenolie, men skal du stege længe og ved høj varme, er kokosolie/fedt absolut bedst. Kokosolie/fedt forharskes ikke ved opvarmning, da det er mættede (men gode) fedtsyrer.
Mange planteolier kan faktisk ikke tåle opvarmning, og de udvikler direkte giftige stoffer, hvis de varmes over 160 grader, det gælder f.eks. tidselolie, som ALDRIG må opvarmes, og mandelolie og mandler i det hele taget, som aldrig bør varmes over 160 grader.
De virkelig grusomme:
Er mættede fedtsyrer.
En kost med et stort indhold af mættede fedtsyrer, øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Mættede fedtsyrer findes hovedsageligt i animalsk fedt, herunder også mælkefedt (smør, ost med mere).
Anbefalingen er:
Det anbefales, at maksimalt 30 procent af kalorieindtaget kommer fra fedt, og fordelingen mellem de forskellige typer af fedtsyrer bør være følgende.
Mættede fedtsyrer < (mindre end)10 procent. Monoumættede fedtsyrer 10 – 15 procent. Polyumættede fedtsyrer 7 – 10 procent.
Så derfor: Fedt er fedt er fedt er fedt uanset hvor det kommer fra, og fedt feder uanset om det er animalsk- eller plantefedt hvis man får for meget af det.
Kilder:
http://www.netdoktor.dk/madogkrop/artikler/fedtopbygning.htm
http://www.naturli.dk/brevkasse/rapsolie-og-fedtstof-til-stegning/
http://kalorietabel.dk/noedder-og-froe/
http://www.alun.dk/sund-kost/slank-kokosolie.html
http://videnskab.dk/krop-sundhed/fedtrig-kost-bremser-aldring-af-hjernen