Kalkun i Paprikasauce.

Lækker ret, og lynhurtig at lave, når alt er skåret ud, tager det max. 10 min. IMAG1420

Ca. 300 g. Kalkunbryst i tern

1 Løg grofthakket

250 g. Champignon rensede og skivede

1½ dl. Græsk Yoghurt 10 %

1 dl. Piskefløde.

1 fed hvidløg fintsnittet

1 tsk. Paprika ca. alt efter din smag for stærke krydderier.

Salt

Peber

Olie til stegning

  • – – – – – – – – – – –

Skær kalkunbrystet i store firkanter og vend dem med 1 tsk. salt.

Varm olien op, og lynsteg kalkun stykkerne ved høj varme. Tag dem op når de er hvide over det hele.

Tilføj evt. lidt ekstra olie, og steg løg hvidløg og paprika sammen til løget ’bleger’ lidt, tilsæt de rensede og skivede champignon og rist dem med i 1 min. ca.
Tilsæt Græsk Yoghurt og fløde, rør godt rundt og skru ned for varmen, ca. på halv styrke, men det skal stadig koge, rør rundt ofte. Kog saucen i 5 min. til den er kogt ind, smag til med salt og peber.
Kom kalkunstykkerne tilbage i saucen og varm dem igennem.

Servér med Flerkålsris. IMAG1424

Tips:
Kalkun kan erstattes med kyllingebryst. Du kan undlade den græske yoghurt, og erstatte med 1 dl. mælk, du skal så nok jævne saucen en smule med lidt maizenamel rørt ud i vand.




And når det skal være Jul og godt

Jeg har egentlig aldrig stegt and før, så jeg blev super-glad da det blev vildt godt. Den kan med fordel laves dagen før.

Ca. 1 kg. And (2 lår og 2 bryster)

2 – 3 æbler renset og skåret i smalle både

2 – 300 g. svedsker (ca.)

salt, peber

Tricket er at give dig god tid, og bruge en stegeso/terrine med låg.

Smør fadet. Læg æbler og svedsker ned i og bland dem godt. Gnid andestykkerne med salt drys med lidt peber, og læg dem ned ovenpå frugterne. Læg låg på, og sæt hele herligheden i ovnen – tænd den på 150 grader lad det hygge sig i 3 – 4 timer. Når kødet kryber af benet er den ved at være der.

Tag det ud af ovnen. Her er det så du kan lade det køle helt ned på køkkenbordet, og sætte det i køleskabet til næste dag.

Endelig kommer vi til saucen:

2 dl vand

2 dl piskefløde

Kulør, og måske lidt ekstra salt.

Tag kød og frugt op af fadet, og hæld skyen i en gryde (der bliver ikke så meget).
Tilsæt vand og piskefløde. Lad det koge ind i ½ – 1 time til det tykner. Smag til.

Læg frugt og kød tilbage i terrinen/stegesoen, men lad låget være af. sæt det i ovnen på 200 grader til skindet bliver brunt og lækkert.

Der er mørheds garanti, og kødet bliver ufyselig lækkert !

Næste gang prøver jeg med en hel and

 




Chickennuggets med sesammel

Denne ret smager virkelig godt med Guacamole til.

4 kylling brystfileter skåret i strimler ca. 1 cm brede eller
1 pk. kylling inderfileter

1 æg sammenpisket

4 spsk. med top sesammel fedtreduceret

salt, peber, Garam Masala 

Olie til stegning (jeg bruger altid rapsolie)

Læg de strimlede kylling stykker i en dyb tallerken og hæld det sammenpiskede æg over. Vend godt rundt så alle stykkerne bliver dækket af æg.

Tag en 4 ltr. frysepose og kom sesammelet og krydderierne i, ryst det godt sammen.

Kom kylling stykkerne ned i posen. Luk for åbningen med din ene hånd mens du ryster det hele godt rundt, så alle stykkerne er vendt i sesammel blandingen.

Steg i varm olie ca. 4 min på hver side.

Servér med salat og Guacamole

 

 




Jamaica Kylling med Rom

1 stor øko. KyllingKylling og ostekage 005

200 g. salt

1½ ltr. lunkent vand

Lav en saltlage af vand og salt, og lad kyllingen trække i den 4 timer i køleskab.
Jeg bruger min stegeso, som jeg også skal bruge til at stege kyllingen i.
Saltlagen skal dække.

1 løg groft hakket

2 – 3 revne gulerødder

4 spsk. Ananas i stykker (en lille dåse)

2 cl. Bacardi Rom

1 ds. Kokosmælk

Kværnet peber

½ tsk. pulveriseret Ingefær eller 1 cm finhakket frisk.

1 tsk. Estragon

 

Tag kyllingen op af saltlagen, og lad den dryppe af.
Hæld saltlagen ud.

Smør stegesoen med kokosolie og fordel de øvrige ingredienser i den. Hvis du ikke har en sådan, så brug et dybt ildfast fad, og læg folie over. Du skal så være opmærksom på at stegetiden kan være anderledes.

Tør kyllingen med køkkenrulle, og gnid den med lidt kokosolie. Læg den oveni de øvrige Kylling og ostekage 001ingredienser i stegesoen og mas den lidt ned i dem.

Tænd ovnen på 225 ͦ og sæt stegesoen ind UDEN låg. Når ovnene slukker giver du den 15 min. uden låg, så kyllingen bruner lidt.
Så lægger du låget på, og dæmper varmen til 200 ͦ. Steg den i en 1 time.

Tag kyllingen op, og hæld saucen i en gryde eller skål. Blend den med en stavblender.

Partér kyllingen.

Servér den evt. med Blomkålsfest

Blomkåls fest:
Blomkålsbuketter og buketter af Romanesco blomkål lægges i en gryde med lidt vand. Det bringes i kog. Sluk for varmen og lad det stå i 10 – 15 min.

Hæld vandet fra, sæt gryden tilbage på den varme plade og damp dem lidt. Tilsæt
1 tsk. kokosolie

1 tsk. salt

1 tsk. sukrin

1 tsk. Basilikum

Læg låg på og ryst gryden.
Smør et ovnfast fad med kokosolie og hæld blomkålen i det.

Steges i 20 min. ved 200 ͦ .




And med Hokkaido i Stegeso

Hokkaido er et lille orange græskar der ligner et pyntegræskar. I virkeligheden er det vist et bær, læs mere her . Det smager rigtig godt tilberedt. Skrællen kan være lidt hård og genstridig.

Sådan har jeg prøvet at tilberede det:

                                                                       

1 andebryst

1 andelår

1 Hokkaidogræskar

1 Porre

1 Løg

Salt

Peber

Ingefær frisk revet

Garam Masala (indisk blandingskrydderi)

1 spsk. Kinesisk soya

Andebrystet og låret ridses i skindet

Hokkaido skrælles, renses og skæres i tern

Løg skæres i grove stykker

Porre skæres i tynde skiver.

Stegesoen gøres klar alt efter hvad den er lavet af. Jeg har en af glas, som jeg smører med kokosolie.

Grøntsagerne kommes i først, drys med lidt salt (meget lidt).

Andekødet lægges ovenpå grøntsagerne, og krydres (IKKE salt). Soyaen dryppes ud over det til sidst.

Steger i ovn ved 200 grader i 1 ¼ time.

 




Morsa kylling India style i stegeso

Forberedelsestid 2 dage

Det er og bliver min favorit ! Den er ’opfundet’ i forbindelse med min mors 84 års fødselsdag.
Men det ta’r tid ! Du skal beregne et par dage. Så det er ikke en ”UPS!-Vi-fik-gæster- hvad-skal-vi-finde-på” ret, men det er hele arbejdet værd.

Du skal bruge:

1 øko kylling ca. 1600 g.

100 g. havsalt (ca.)

1½ ltr. varmt vand (ca.)

Opløs saltet i vandet. Læg kyllingen i en gryde, eller i et fad med låg til, og hæld saltlagen over. Lad det stå natten over i køleskabet, ca. 12 timer.

Næste formiddag tager du kyllingen op, hælder saltlagen ud, vender kyllingen og lægger den tilbage i fadet/gryden, og ind i køleskabet igen.

2½ time før maden skal være færdig:

1 Butternut Squash (lille) skrællet, renset og skåret i grove tern

2 løg i grove stykker

2 gulerødder i grove stykker

2 fed hvidløg i tynde skiver.

1 cm. frisk ingefær skrællet og skåret i tynde skiver

1 tsk. spidskommen

½ tsk. koriander

½ tsk. kardemomme

¼ tsk. stødt chili (stærk)

Frisk kværnet peber

Kokosolie

2 dl. piskefløde

Sæt ovnen til 250 ͦ

Grøntsagerne blandes med krydderierne i stegesoen.

Kyllingen duppes lidt tør og skindet gnides med kokosolie, og lægges på ryggen oven i grøntsagerne, og stegesoen sættes i ovnen uden låg.
Efter 20 min. lægges låget på og varmen sænkes til ca. 175- 180 ͦ.
Den steger i yderligere 1 time.

Stegesoen tages ud af ovnen, kyllingen lægges på låget, og grøntsager og saft hældes i en passende gryde. Kom kyllingen tilbage i stegesoen og sæt den i ovnen igen.
Grøntsagerne blendes med en stavblender, eller moses med en kartoffelmoser.

Tilsæt fløden, og kog op. Lad saucen simre i 20 min. ved svag varme, og rør af og til.

Serveres f.eks. med en grøn salat, blomkålsris, sorte oliven og evt. lidt ananas/appelsin (hvis man er i humør til at synde).