Spaghetti al Limone

Ikke helt, men næsten… i hvert fald meget inspireret af den originale opskrift. Jeg prøvede at lave det for første gang, men det er bestemt ikke den sidste.
Jeg valgte at komme tigerrejer (uden haleskal) i, men laksestykker i mundrette bidder vil også være godt. Man kan også gå helt vegetar, og bare smovse i smag, der smager bedre for hver mundfuld. Jeg har brugt risquisine fra Rema 1000 – men fløde er nok også godt. Og så er det fastfood. Ca. 15 – 20 min. fra start til slut.

Spaghetti mængde og kogning efter smag og sult.
1 Citron, øko – det er vigtigt her, for du skal bruge skallen
2 fed hvidløg
200 ml. Ris-Quisine (eller anden fløde)
Ca. 200 g. ærter fra frost
1 – 2 spsk. Agavesirup (eller anden sødning)
Salt, kværn peber
Olie
Revet parmesan (det glemte jeg, men vi gør det næste gang)
Evt. rejer, eller laks i mundrette bidder.

—-

Kog spaghettien.
Skær skallen af citronen, uden at få det ’hvide’ med. Det hvide er bittert. Hvis du får det med , så skær det af horisontalt. Skær skallen i tændstik-tynde strimler. Pres saften af den halve citron.
Pil hvidløgene og skær dem i ultra-tynde skiver.

Steg hvidløgsskiverne i olie i en dyb pande ved middel til lav varme, bare et par minutter, til de er gennemsigtige, de må endelig ikke være brune, så vær forsigtig. Tilsæt citronskallen og steg den lidt med. Tilsæt citronsaft, risquisine, salt, peber og agavesirup, og kog saucen igennem ved mellem/svag varme i et par minutter. Tilsæt ærterne direkte fra frost, og varm dem igennem, skru evt. op for varmen.
(Her tilsætter du evt. også rejer, laks eller hvad du har lyst til). Tilsæt den kogte og afdryppede spaghetti, og vend det godt sammen, og lad det varme lidt.
Server og drys med parmesan, og hvis det skal være luksus, også lidt friskhakket persille.




Vegansk Pastagryde

Denne ret smager himmelsk, og det tager ca. 35 minutter fra du hiver gryden frem, til du sidder og spiser.
Jeg handler ofte i Rema 1000, og du kan få alle ingredienser, undtagen gærflager dér. Gærflager er vigtige for smagen, har du ikke prøvet det før, kan det kraftigt anbefales. Det giver en rigtig mums umami smag.

Du kan selvfølgelig tilpasse denne ret med grøntsager efter din smag. Jeg gik efter fast food, og hvad jeg havde i huset, da jeg ‘opfandt’ retten.
Retten her giver mad til 2 personer.

1 Grøntsagsblanding der indeholder gulerødder, løg, ærter o.a.
F.eks. sommerblanding fra Rema 1000

5 fed syltede hvidløg

1 ds hakkede tomater

1 grøntsagsfond tern

2 spsk gærflager

1 spsk tahin

200 ml risquisine (risfløde)

Ca. 1 dl havredrik

2 tsk kokossukker

Salt, peber

4 til 5 håndfulde pastapenne (efter behov og smag)

Olie

Evt. 2 spsk Chili olie

Sauter grøntsagerne i varm olie og chiliolie i en gryde, til de er tøet og væden halvt fordampet.
Tilsæt grøntsagsfond, hvidløg, hakkede tomater, gærflager, salt, peber, kokossukker, tahin, havredrik og risquisine, rør mellem hver og dæmp varmen.
Tilsæt pastapenne og kog retten i 20 min.
Rør tit, det brænder nemt på, og tilsæt havredrik i fornødent omfang. 




Chickennuggets med sesammel

Denne ret smager virkelig godt med Guacamole til.

4 kylling brystfileter skåret i strimler ca. 1 cm brede eller
1 pk. kylling inderfileter

1 æg sammenpisket

4 spsk. med top sesammel fedtreduceret

salt, peber, Garam Masala 

Olie til stegning (jeg bruger altid rapsolie)

Læg de strimlede kylling stykker i en dyb tallerken og hæld det sammenpiskede æg over. Vend godt rundt så alle stykkerne bliver dækket af æg.

Tag en 4 ltr. frysepose og kom sesammelet og krydderierne i, ryst det godt sammen.

Kom kylling stykkerne ned i posen. Luk for åbningen med din ene hånd mens du ryster det hele godt rundt, så alle stykkerne er vendt i sesammel blandingen.

Steg i varm olie ca. 4 min på hver side.

Servér med salat og Guacamole

 

 




Fisk med tomat og soya

Dette er en absolut Fast Food ret, som tager ca. 20 min. at lave, og så smager den simpelthen skønt. Det var en filippinsk veninde der lærte mig den.

(2. pers.)
300 g. fast renset fisk (ca.) torsk, pangasius eller makrel

Salt

1 ds.hakkede tomater

1 dl. vand

3 spsk. kinesisk soya

Kværnet peber

Skær fisken i 1/4 bidder, og salt den let i 5 min. Skyl saltet af.

Læg fisken i en gryde, hæld tomaterne over og tilsæt vand, soya og peber. Kog retten ved svag varme i 15 min.

Servér evt. med blomkålsris og salat.

Bon appetit Smiley med rose




Æggekage med anstand (2. pers)

1 stk. røget mørbrad 200 – 250 g.sko og æggekage 005

1 lille rødløg i tern

150 – 200 g. frossen spinat

Smør til stegning
5 æg

2 store spsk. Græsk yoghurt 10%

Piskefløde et skvæt

2 tsk. bagepulver

2 – 3 spsk. fetaost i tern

Salt

Kværnet peber

Kokosolie 1 tsk.

Purløg

 

Sæt ovnen på 200 ͦ

Skær mørbraden i tynde skiver og steg dem på panden på begge sider. Tilsæt løget og spinaten. Lad det stå for svag varme og hygge sig mens du pisker æggemassen.

Pisk æg, yoghurt, bagepulver og piskefløde til det er en samlet masse. Tilsæt salt og peber.

Smør et ovnfast fad med kokosolie, og fordel mørbradblandingen i det.
Hæld æggemassen over, og tilsæt så fetaosten lidt fordelt.
Sæt fadet i ovnen i 20 min. Sluk for ovnen og lad æggekagen stå i den varme ovn endnu 10 min.

Pynt med purløg og servér med sennep og mørkt brød til.sko og æggekage 008

 

 

 

 




Grethe’s Grøntsagssuppe

Det er egentlig min søster der gav mig denne opskrift. I den oprindelige skal der et par kartofler i tern i, men da dette er LCHF springer vi de små basser over.Grønt boller og suppe 003
Det tager ½ time fra start til slut.
2 – 4 personer.
1000 g. frosne suppeurter

1 groft hakket løg

1 helt fed hvidløg

½ – 1 dl. rapsolie.

et par kviste timian

2 spsk. kinesisk soya

Spidskommen

lidt Chili efter smag

2 – 3 tsk groft salt

kværnet peber

1 ltr. vand

1 pose kyllingeboller ca. 250 g.  (der er mindre kh. i)

Løget svitses i olien, og resten af grønsagerne kommes i. Det vendes rundt til grøntsagerne er næsten tøet. Så tilsættes krydderierne, og til sidst vandet. Det hele koges op. Dæmp varmen og kog suppen i 25 min.
De sidste 5 min. tilsættes kyllingebollerne.

Grønt boller og suppe 005

 




Dild Hachis

Denne ret er et sikkert hit hos os. Det lyder skørt men de forskellige ingredienser går fint i spænd, og så er den lige så hurtig at lave som at hente en pizza.
Det er vores udgave af ‘fast-food’.
Grund opskriften er fra den allerførste Karoline Kogebog.


400 – 500 g. oksefars

2 løg hakket groft

100 g. champignoner i skiver (gerne frossede)

3 – 4 spsk. tørret dild (den tørrede er den bedste her)

1½ – 2 dl. Græsk Yoghurt 10%

2 spsk. Kinesisk Soya

Salt

Peber

Soyakulør

Start med at brune oksefarsen i en gryde, tilsæt de hakkede løg og champignonerne. Herefter dild, salt, peber og kinesisk soya i den rækkefølge.
Så tilsætter du yoghurten, rører godt rundt, skruer ned for varmen, lægger låg på gryden og lader retten koge for svag varme i ca. 20 min.
Hvis du bruger frosne champignoner væsker det mere, og du skal lade det koge i 10 min. før du lægger låget på.
Til sidst farver du det med soyakulør da det ellers godt kan se lidt fesent ud.

Servér med pasta / spaghetti af squash eller kinaradise og salat til.
Vi kan godt lide rå grønne ærter, som jeg tager direkte fra frost, hælder i en sigte og skyller dem under den varme hane til de er tøet op. Meeen de er ikke heeelt LCHF 🙂