Sprød panering med græskarkerner

Endelig !

Jeg har eksperimenteret med alverdens ingredienser for at få en panering til fisk, der græskarpanering (1)IKKE består af knuste flæskesvær.
Jeg bruger en blanding af sesamfrø og sesammel til krebinetter, men man kan også få for meget sesam, da smagen er ret distinkt.
Med lidt omtanke lykkedes det. Denne panering kan også bruges til meget andet.
Man skal bruge:

1 dl. ca. Græskarkerner

1 – 2 spsk. Sesammel 

Salt, Peber

1 Æg sammenpisket (evt. med lidt vand)

———————-
Hak græskarkernerne grundigt i hakkeren, til du har en lidt grov ‘mel’. Bland det med sesammelet og krydderierne på en flad tallerken (eller hvordan du nu plejer/har gjort før med rasp).
Pisk ægget med en gaffel i en dyb tallerken (eller hvordan du nu plejer at gøre det).
Vend fisken (eller andet kød) først i æggeblandingen, og derefter i græskar-sesammel.
Steg i fedtstof ved høj varme, på begge sider, til overfladen er gylden, dæmp derefter varmen, og steg færdig i et par minutter på begge sider – i alt stegetid ca. 8 min.

Jeg serverede den med wokblanding/blomkålsris.