Sprøde Sirupskager med smag af Jul

Der bliver 2 store kagedåser fulde. Jeg plejer at blande dejen aftenen før jeg bager dem. Portionen giver ca. 100 stk.

200 g. Fibersirup

100 g. Agavesirup

150 g. Kokossukker

200 g. Mandler med
skræl malet til mel

150 g. Havregryn
glutenfri malet til mel eller havremel

100 g. Chufa mel
(kan erstattes af fedtreduceret mandelmel eller havremel)

Krydderi blanding:

½ tsk. Nelliker stødt

½ tsk. Allehånde

1 tsk. Ingefær stødt

1 tsk. Kardemomme
stødt

2 tsk. Kanel
– – – – – – – – – – – – –
2 tsk. Postaske udrørt i lidt vand

2 g. Tørgær (eller 10
g. alm. gær)udrørt i et bæger med 2 æggeblommer

2 tsk. Hjortetaksalt

1 tsk. Bagepulver
blandet med lidt havremel

½ dl. flydende
fedtstof

Lidt ekstra havremel til udrulning dagen efter.

Sådan her gør du:
Dag 1.
Bland meldelen sammen med krydderier og hjortetaksalt.
Smelt sødningsdelen i en gryde og rør meldelen i. Tag gryden fra varmen og bland det godt sammen – det bliver meget sejt og tungt at røre.
Lad det køle lidt, men ikke for meget for så kan du ikke røre i det. Rør potasken, tørgær i æggeblommer og bagepulver i.
Rør det godt sammen og tilsæt til sidst fedtstoffet. Rør det godt sammen igen.
Pak dejen i folie, læg den i en skål, og ind i køleskabet natten over, eller …… den kan godt ligge nogle dage.

Bagedag:
Tænd ovnen på 180 grader.
Læg et stykke bagepapir på køkkenbordet, og drys det med havremel.
Tag dejen ud af køleskabet – du må ikke bliver forskrækket, den er hård og mega klistret.
Del den i 2.
Ælt dejen i ekstra havremel, den bliver smidig når du arbejder med den. Drys den med havremel så længe den klistrer for meget.
Du har nu 2 muligheder:
Enten:
Kan du rulle dejen i pølser på ca 3 cm. i diameter, dele det op i 5 portioner, pak det i folie, frys det du ikke lige skal bruge. Skær dejen i skiver på ca. 0,5 cm, læg dem på en bageplade med bagepapir med god afstand imellem (de flyder ud til mindst dobbelt størrelse) og bag dem i ovn ved 180 grader i 8 min. Lad dem køle HELT af på pladen før du flytter dem.
Hver portion giver en bageplade kager.
Eller:
Rul dejen ud mellem 2 stykker bagepapir.
Det er lidt af en kunst:
Drys det underste med havremel, læg dejen på, drys den med lidt havremel og læg bagepapir ovenpå, rul den med kagerullen. Sørg for at du hele tiden kan tage papiret af, og drys med havremel ind imellem. Vend hele møllen og gentag til dejen er rullet ud i 0,5 til 1 cm. tykkelse.
Stik små kager ud ca. 3 cm i diameter. Det flyder helt vildt meget ud, så læg dem på bagepladen med bagepapir med god afstand imellem dem.
Der plejer at blive 5 – 6 bageplader.
Bag hver plade i ovnen i ca. 8 min. Pas på de ikke bliver for sorte. Lad kagerne blive på pladen til de er kølet helt af.

De opbevares i tætsluttende dåser.