80 g. finthakkede/blendede cashewnødder
160 g. havremel (jeg blender havregryn)
1 ½ spsk. fiber husk
¾ tsk. fint salt
4 spsk. olie
2 dl. koldt vand
Bland
de tørre ingredienser godt. Hæld olien i og bland godt, hæld vandet i og saml
dejen. Pres den ud i en tærteform, det er ikke nødvendigt at smøre formen, og
forbag den i 12 min. ved 185 grader varmluft.
Du godeste, hvor kan man dog bruge meget tid på at finde den bedste glutenfri melblanding. Her er den der virker for mig. Ja, faktisk kan den med fordel blandes sammen med hvedemel, hvis man bager traditionelt, resultatet bliver mere sprødhed.
2 dl. rismel
2 dl. Sorghum mel (eller havremel, men dejen bliver mere våd)
1 dl. Kartoffelmel
2 tsk. Xantangum
2 spsk. Husk (loppefrøskaller)
2 tsk. Bagepulver
Endelig !
Jeg har eksperimenteret med alverdens ingredienser for at få en panering til fisk, der 
IKKE består af knuste flæskesvær.
Jeg bruger en blanding af sesamfrø og sesammel til krebinetter, men man kan også få for meget sesam, da smagen er ret distinkt.
Med lidt omtanke lykkedes det. Denne panering kan også bruges til meget andet.
Man skal bruge:
1 dl. ca. Græskarkerner
1 – 2 spsk. Sesammel
Salt, Peber
1 Æg sammenpisket (evt. med lidt vand)
———————-
Hak græskarkernerne grundigt i hakkeren, til du har en lidt grov ‘mel’. Bland det med sesammelet og krydderierne på en flad tallerken (eller hvordan du nu plejer/har gjort før med rasp).
Pisk ægget med en gaffel i en dyb tallerken (eller hvordan du nu plejer at gøre det).
Vend fisken (eller andet kød) først i æggeblandingen, og derefter i græskar-sesammel.
Steg i fedtstof ved høj varme, på begge sider, til overfladen er gylden, dæmp derefter varmen, og steg færdig i et par minutter på begge sider – i alt stegetid ca. 8 min.
Jeg serverede den med wokblanding/blomkålsris.
Vi skal have fedt, vi kan faktisk ikke undvære det. Vores hjerne består af mere end 60 % fedt. Så det er vigtigt for os, det er bare ikke helt lige meget, hvilken slags det er.
Man skulle tro at fedt er fedt – men det er det ikke.
Vi får hormoner og forstadier til D-vitamin, stoffer som vi overhovedet ikke kan leve uden, gennem indtag af fedt, og vores celler er omgivet af membraner af Fosfolipider, en fedttype vi især får gennem at spise æg og kød.
Det bedste er at se på, hvad man vil anvende fedtstoffet til, og vælge det der passer. Jeg blander tit, især i bagværk.
Jeg anvender mest:
Bornholmsk koldpresset Rapsolie, fordi det kan opvarmes, dog ikke til hård stegning, det er smagsneutralt og nemt at bruge. Jeg bruger det til:
Salater, gryderetter og stegning af fisk.
AMA flydende margarine fordi det indeholder både raps- og solsikkeolie, og det ’sprutter’ ikke.
Jeg bruger det til: Bagning, stegning af kød, gryderetter.
Avocadoolie det har et højt røgpunkt, det kaldes også ’det grønne smør’, og er smagsneutralt.
Jeg bruger det til: Salater, bagværk.
Kokosolie fås i en økologisk smagsneutral udgave i bl.a. Coop. Det har et højt røgpunkt. Af nogle anses det for ’farligt’ fordi det er fast på til 28 grader, og har et højt indhold af mættede fedtsyrer.
Tæt på to tredjedele af det mættede fedt i kokosolie består af mellemlange fedtsyrer, der har antibakterielle egenskaber, er nemt fordøjelige og forbedrer immunforsvaret. Ydermere lagres de aldrig som fedt, men bruges af kroppen til energi. Det mættede fedt i kokosolie er altså langt fra farligt, tværtimod er det rigtig godt for helbredet og til at tabe fedt.
Kokosolie har også nogle særlige egenskaber, som kan være med til at bremse aldring i hjernen, og hjælpe mennesker med Alzheimers og Parkinson, viser nyere forskning.
Jeg bruger det til: Kosmetik, kager, stegning ved høje temperaturer, ovnretter.
——————————
’Lidt Langhåret’
Når vi taler om fedt, er de tit delt op i de gode – de onde – og så de virkelig grusomme.
De gode:
Umættede fedtsyrer, både de enkelt(mono)- og de fler(poly)-umættede, er de sundeste. Jo mere umættet et fedtstof er, jo mere flydende er det. Der er to essentielle fedtsyrer, nemlig alfa-linolensyre og linolsyre. Begge dele findes i rapsolie.
En mere ’Langhåret’ forklaring findes på Netdoktor linket nederst.
Omega-3-fedtsyrer:
Der er navnlig tre Omega-3-fedtsyrer, der har betydning. Alfa-linolensyre findes i blandt andet rapsolie og soyaolie. Mere end 33 % af hjernens fedtsyrer er EPA og DHA.
EPA og DHA findes fortrinsvis i fede fisk såsom laks, ørred, makrel og sild samt i torskelevertran.
Omega-6-fedtsyrer:
Af Omega-6-fedtsyrer har navnlig to betydning. Det er linolsyre, der findes i for eksempel planteolier, og arachidonsyre, der mest findes i kød.
Omega-9-fedtsyrer:
Oliesyre er en mono-umættet Omega-9-fedtsyre, der især findes i olivenolie og rapsolie.
De onde:
Her er der især fokus på margarine produkter. De indeholder ofte transfedtsyrer.
Man har fundet ud af, at jo mere man behandler olier, jo ’farligere’ bliver de. Ved at hærde planteolie kan man gøre den fast, men det udvikler transfedtsyrer og er ikke godt.
Der udvikles transfedtsyrer når man opvarmer planteolie. Men steger du ikke for meget eller hårdt (høje temperaturer), kan du godt bruge koldpresset rapsolie, f.eks. den bornholmske rapsolie. Her kan du også bruge smør eller olivenolie, men skal du stege længe og ved høj varme, er kokosolie/fedt absolut bedst. Kokosolie/fedt forharskes ikke ved opvarmning, da det er mættede (men gode) fedtsyrer.
Mange planteolier kan faktisk ikke tåle opvarmning, og de udvikler direkte giftige stoffer, hvis de varmes over 160 grader, det gælder f.eks. tidselolie, som ALDRIG må opvarmes, og mandelolie og mandler i det hele taget, som aldrig bør varmes over 160 grader.
De virkelig grusomme:
Er mættede fedtsyrer.
En kost med et stort indhold af mættede fedtsyrer, øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Mættede fedtsyrer findes hovedsageligt i animalsk fedt, herunder også mælkefedt (smør, ost med mere).
Anbefalingen er:
Det anbefales, at maksimalt 30 procent af kalorieindtaget kommer fra fedt, og fordelingen mellem de forskellige typer af fedtsyrer bør være følgende.
Mættede fedtsyrer < (mindre end)10 procent. Monoumættede fedtsyrer 10 – 15 procent. Polyumættede fedtsyrer 7 – 10 procent.
Så derfor: Fedt er fedt er fedt er fedt uanset hvor det kommer fra, og fedt feder uanset om det er animalsk- eller plantefedt hvis man får for meget af det.
Kilder:
http://www.netdoktor.dk/madogkrop/artikler/fedtopbygning.htm
http://www.naturli.dk/brevkasse/rapsolie-og-fedtstof-til-stegning/
http://kalorietabel.dk/noedder-og-froe/
http://www.alun.dk/sund-kost/slank-kokosolie.html
http://videnskab.dk/krop-sundhed/fedtrig-kost-bremser-aldring-af-hjernen
Blodsukkerpåvirkning er noget som LCHF spisere og Diabetikere har til fælles. En god vejleder er at kigge på fødevarer og deres Glykæmiske Index.
Glykæmisk Index (GI) er en måleenhed for, hvor meget blodsukkeret stiger, når du har spist en bestemt mængde af en madvare.
Lavt tal = lav påvirkning.
Glukose har et GI på 100 mens smør har et GI på 0.
Det er ikke altid at et højt kulhydrat indhold er lig med et højt GI, og omvendt. Der er mange faktorer der spiller ind. F.eks. har mørk chokolade et langt lavere GI end man skulle forestille sig. Svaret er, at der er bestemte enzymer i kakao, der spiller en rolle for, hvor optagelig sukkerindholdet er. Det samme gælder varer med et højt kostfiber indhold. Kostfibre (som også er kulhydrater) binder vand og let optagelige kulhydrater, så de passerer igennem systemet hurtigere.
Her beskrevet af forskere på Københavns Universitet:
“Glykæmisk indeks (GI) er et mål, der, kort fortalt, angiver, hvor meget en fødevare, der indeholder kulhydrat, påvirker blodsukkeret. Fødevarer, der indeholder kulhydrater, har en indvirkning på blodsukkeret, da kulhydraterne omdannes til sukkerarter som bliver optaget i blodet. Dette fører til en stigning i blodsukkeret.
Men der er forskel på, hvor hurtigt kulhydrater optages i blodet. Har en fødevare et højt glykæmisk indeks, bliver kulhydraterne omdannet til sukker og optaget hurtigt (= en hurtig stigning i blodsukkeret), mens fødevarer med lavt glykæmisk indeks er længere om at blive optaget i blodet.”
Her er en tommelfingerregel, jo mere forarbejdet en fødevare er, jo højere er GI (gælder dog ikke fisk og kød, men se på kulhydratindholdet): F.eks. indeholder pastinakker kun 14 g. kulhydrat, men når de bliver kogt træder den søde smag frem. Det samme gælder gulerødder og løg.
Lav GI: Fødevarer med fiber, fedt og proteiner:
Fuldkornsprodukter (brød, rugbrød, ris og pasta) Olie, nødder, chokolade, kød, fisk og æg.
Høj GI: Fødevarer med mange kulhydrater og stivelse:
Hvidt brød, ris og pasta, kager, slik og sodavand, tørrede frugter og bær.
De vejledende værdier for glykæmisk indeks er:
Over 70 – højt GI
55 – 70 – medium GI
Under 55 – lavt GI
Mange tror fejlagtigt at det er sukkeret der er farligt, det er det også, men ikke alene. Det farlige består i at blodsukkeret bliver påvirket alt for meget og for hurtigt.
Den bedste side jeg har fundet, der beskriver dette er hos Netspiren. Hun skriver:
“Fødevarer med højt indhold af “hurtig omsættelige” kulhydrater f.eks. hvidt brød, har også et højere GI, da denne type kulhydrater hurtig laves om til sukkerstof og “spurter” over i blodet og giver en hurtig og voldsom stigning af blodsukkeret.
Fedt og proteinholdige produkter har et lavt GI, og giver kun en svag og langsom stigning i blodsukkeret, da den type fødevare er meget sværere at omdanne til sukkerstoffer og dermed forsinker blodsukkerstigningen. Resultatet er et mere stabilt blodsukker, mere energi og et bedre humør :o).”
Derfor skal vi spise mange grøntsager, da de indeholder de ‘gode’ kulhydrater. Vi skal også spise mange fibre, da de er med til at binde kulhydrater i tarmen, og derfor frigiver sukkerstoffet langsomt. De fleste grøntsager, og især kålarterne, indeholder mange fibre.
Rodfrugterne er derimod lidt værre. Kogte kartofler er helt slemt.
Glykæmisk Load
Men brug din sunde fornuft. Man er også begyndt at se på, hvilken mængde kulhydrater man indtager, i forhold til GI. Det kaldes Glykæmisk Load. Glykæmisk load (GL) er et udtryk for indholdet af kulhydrat i en portion ganget med fødevarens GI.
Glykæmisk load tager i modsætning til glykæmisk indeks højde for den samlede stigning i blodsukkeret efter et måltid. GL ser på mængden eller koncentrationen af kulhydrat i de enkelte fødevarer, hvorimod GI beregnes ud fra en portion af fødevaren, der vejer 50 gram.
Det giver ofte et andet billede – især når det gælder rodfrugter, som den ovennævnte pastinak. Den har et GL på 13, og er derfor langt sundere end først antaget ud fra et GI på 97.
Se mere om GL her – GI-GL-artikel
Man skal også huske, at rodfrugter en kilde til en lang række af vitaminer og mineraler, som vi har brug for om vinteren.
Jeg ville dog undgå store mængder af vinter kartofler i kogt tilstand.
Jeg forsøger at sammensætte vores kost, så den balancerer mest muligt. Bruger jeg sukkerstoffer, f.eks. kokossukker, bruger jeg også fiber af en eller anden art, kokosfiber, kakaofiber, Po-fiber eller Fibrex.
Det samme gælder fedtstoffer, da fiber også binder fedt.
Vi har virkelig lagt en bombe under vores helbred med den gode danske kost, som består af kogte kartofler (rene kulhydrater), fedtrigt kød, og opbagt sovs lavet af fedt og hvedemel (igen rene kulhydrater) kort sagt består gammeldags dansk mad næsten udelukkende af fedt og sukker. Grøntsager bliver kogt til ukendelighed.
Det giver nogle udfordringer at forsøge at ændre vanerne, men det kan lade sig gøre.
3 ØKOLOGISKE Citroner
1 fl. Vodka eller anden smagsneutral alkohol
2 dl. Sukrin Gold
1 ltr. vand
De 3 ubehandlede citroner skylles og skrælles, så intet af det hvide under skallen kommer med (giver ellers bitterhed til likøren).
Disse skalstrimler trækker 3-4 dage i alkoholen sammen med saften af den ene citron.
Vand + sukrin gives et opkog, så sukrinen opløses og blandingen afkøles.
Derefter filtreres de 2 væsker sammen og kommes på passende flasker.
Og nu kommer det svære: Flaskerne med Limoncello skal nu stå min. 2 mdr. og trække, og gerne længere tid.
Opskrift www.rom-guide.dk
Vi kender det – hvidløg, men uh, det tager så lang tid at rense dem, og dem du har liggende er rådnet eller spiret, når du skal bruge dem.
Men det her er nemt ! Du skal bruge:
1 syltetøjsglas – mellemstørrelse, med låg
dine hele hvidløg
Put det hele hvidløg – altså HELE hvidløget i glasset. Sæt låget på – og ryst det !
og bliv ved !
Fjern evt. store skræller undervejs. På mindre end 2 min. har du renset samtlige fed.
Se en video her:
Når du så har renset alle tre hvidløg (eller hvor mange der nu er i det net du har købt)
putter du de rensede fed ned i et glas – eller en bøtte med låg, og ind i fryseren.
Så har du nemme hvidløg, når du skal bruge dem, de tør op i løbet af 5 minutter.
Smart, ik’ ? 
Så er der tilbud igen – på revet ost, men står du lige og skal bruge 400 g. ?
Bare køb det.
Når du kommer hjem, klapper du posen lidt flad, og lægger den fladt i fryseren.
Skal du bruge noget, er det meget, meget nemt at kramme posen, åbne den, og tage det ost du skal bruge. Posen lukkes med en klemme – og puttes ind i fryseren igen.
Du kan sagtens drysse det frosne ost på din pizza eller lasagne, eller hvad du nu tilbereder. Det tør meget hurtigt.
http://www.xwallbox.com/sadan-fryse-mascarpone/
I min lokale Føtex så jeg i dag noget der fik mit hjerte til at hoppe – Mascarpone på tilbud til 10,- kr. for 250 g. ! Wouw, der røg straks 3 pakker i min indkøbskurv. Mascarpone plejer at koste det dobbelte, og årsagen til denne fantastiske pris, var selvfølgelig at sidste salgsdato, var lige rundt om hjørnet, men de røg lige i min fryser da jeg kom hjem.
Mascarpone er en Italiensk flødeost med en dejlig rund vaniljesmag, og den er uforlignelig i desserter. Jeg bruger den også i hjemmelavet is. Rørt sammen med flødeskum og chokolade er det en gude-spise. Det er ikke altid at man kan bruge en hel bøtte, så det er rart at vide man kan fryse det.
Her er et par tips til hvordan man behandler det, når man så vil tø det op igen, fundet på ovennævnte link:
En kulinarisk glæde, en nydelse i desserter, til kiks eller brød eller endda blandet i kaffe, mascarpone ost topper listen for mange oste elskere. Denne friskost har tredobbelte mængder af frisk fløde, hvilket skaber en hvid, tyk, smørbar ost. Opbevar mascarpone ost i køleskabet i cirka en uge, eller du kan vælge at fryse det til langtidslagring. Hvis du fryser mascarpone, kan du støde på at den skiller ved optøning, men det kan nemt løses.
Vejledning
1 Placer mascarpone beholderen i fryseren i en pose og luk posen tæt.
2 Skriv dato og indhold på ydersiden af posen med en permanent markør.
Mascarpone kan opbevares i fryseren i op til to eller tre måneder.
3 Ved optøning. Tag mascarpone osten fra fryseren og læg den i køleskabet til optøning. Lad osten optø i ca. seks til otte timer.
4 Opbevar den meget koldt efter at den er optøet. Pisk osten med elektrisk mixer for at re-emulgere osten og blande den sammen igen. Pisk i en til to minutter, indtil det ser tyk og cremet ud igen.
5 Opbevar osten i køleskabet og brug den så hurtigt som muligt – inden for en uge.
Man kan lære meget af at se TV. Jeg sad og zappede en aften, og ramte et engelsk program der hed “Spørg kokken”. Her blev en kok spurgt om opskriften på den bedste ovnstegte kylling, og er her hans fif:
Læg din kylling i saltlage i 4 timer før du putter den i ovnen. Hiv den op og lad den tørre.
Jeg gjorde dette:
I den største gryde jeg har, lavede jeg en saltlage af 100 g. salt pr. ltr. vand, tilsatte lidt peberkorn og et par laurbærblade, og sænkede min dyrebare økologiske kylling, ned i vandet.
Heri badede den så i 4 timer på mit køkkenbord, før jeg tog den op, duppede den tør, og smurte den med kokosolie.
Det er selvsagt ikke nødvendig at salte den yderligere 
, men det kan anbefales at stege den ved forholdsvis lav temperatur (omkring 160 grader) i et par timer.
Jeg fortsatte processen med tilberedningen i en stegeso, og resultatet blev himmelsk.