Smelt smørret i en dyb pande,
tilføj grøntsagerne og sautér dem til de er klare. Tilføj hvidløg, krydderier
og persille. Tilføj bouillion og kog lidt. I en skål røres fløden med
majsstivelse, tilføj til grøntsagerne, og rør til det er stift. Fjerne fra
varmen, og tilføj de afdryppede krebsehaler og evt. rejer. Lad det afkøle lidt.
Tilbered og forbag tærtedejen ved
175 grader varmluftovn i 12 – 15 min.
Tilføj fyldet og bag tærten i 20
minutter ved 200 grader.
Spaghetti al Limone
Ikke helt, men næsten… i hvert fald meget inspireret af den originale opskrift. Jeg prøvede at lave det for første gang, men det er bestemt ikke den sidste. Jeg valgte at komme tigerrejer (uden haleskal) i, men laksestykker i mundrette bidder vil også være godt. Man kan også gå helt vegetar, og bare smovse i smag, der smager bedre for hver mundfuld. Jeg har brugt risquisine fra Rema 1000 – men fløde er nok også godt. Og så er det fastfood. Ca. 15 – 20 min. fra start til slut.
Spaghetti mængde og kogning efter smag og sult. 1 Citron, øko – det er vigtigt her, for du skal bruge skallen 2 fed hvidløg 200 ml. Ris-Quisine (eller anden fløde) Ca. 200 g. ærter fra frost 1 – 2 spsk. Agavesirup (eller anden sødning) Salt, kværn peber Olie Revet parmesan (det glemte jeg, men vi gør det næste gang) Evt. rejer, eller laks i mundrette bidder.
—-
Kog spaghettien. Skær skallen af citronen, uden at få det ’hvide’ med. Det hvide er bittert. Hvis du får det med , så skær det af horisontalt. Skær skallen i tændstik-tynde strimler. Pres saften af den halve citron. Pil hvidløgene og skær dem i ultra-tynde skiver.
Steg hvidløgsskiverne i olie i en dyb pande ved middel til lav varme, bare et par minutter, til de er gennemsigtige, de må endelig ikke være brune, så vær forsigtig. Tilsæt citronskallen og steg den lidt med. Tilsæt citronsaft, risquisine, salt, peber og agavesirup, og kog saucen igennem ved mellem/svag varme i et par minutter. Tilsæt ærterne direkte fra frost, og varm dem igennem, skru evt. op for varmen. (Her tilsætter du evt. også rejer, laks eller hvad du har lyst til). Tilsæt den kogte og afdryppede spaghetti, og vend det godt sammen, og lad det varme lidt. Server og drys med parmesan, og hvis det skal være luksus, også lidt friskhakket persille.
Spinatroulade med spicy/sweet rejecreme
En ide til en anden forret, som kan laves i mega god tid. Rouladen kan skæres i ca. 10 – 12 skiver, eller 5 til 6 kuverter.
Tænd ovnen på 150 grader.
170 g. spinatblade friske. Kog dem i letsaltet vand i 5 min. Si vandet fra i en si. Skyl med koldt vand, og klem derefter vandet ud, ved at presse spinaten med en ske mens den er i sien. Hak spinaten groft.
3 æg de 2 delt i blommer og hvider.
3 spsk. mel med
top (kan, i en glutenfri version, erstattes med 3 spsk. banan-, sesam-, mandel-(fedtreduceret)
eller kokosmel)
1 spsk. Tapioka,
kartoffel- eller maizenamel (eller 2 tsk. Husk).
1 tsk. bagepulver
50 g. flydende smør
1 fed hvidløg stort
og hakket
1 tsk. salt
4-5 tsk. Citronolie, eller friskpresset citronsaft eller tilfør dejen revet limeskal
Pisk hviderne til de er stive. Pisk resten af æggene med de øvrige ingredienser, og vend nænsomt hvider og dejmasse sammen.
Bred dejen jævnt ud på en bageplade med bagepapir og bag den i 25 min. Den må ikke blive for tør.
Før og efter bagning
Tag den ud af ovnen. Skær kanterne pænt til. Rids med en skarp kniv på tværs af bunden og rul den forsigtigt, fra den korte ende, mens den er varm, brug bagepapiret som støtte. Lad den køle lidt af rullet sammen i ca. 15 min.
Spicy/sweet
rejecreme:
ca. 150 g. rejer groft hakkede
20 g. syltet ingefær fint hakket eller mere efter smag (eller 5 g. frisk revet eller ½ tsk. ingefærpulver)
50 g. Snackpeber
renset og fint hakket vægt
150 g. Smøreost
2 tsk. sød Chilisauce
1 tsk. lys Tahin
½ tsk. fint salt og peber
Lidt Gurkemeje (mest
for farvens skyld)
Ingefær, snackpeber og hakkede rejer
Rør det hele godt sammen. Rul bunden ud, dryp den med citronolie, og smør rejecremen ud over hele bunden i et jævnt lag. Rul rouladen stramt sammen. Pak den i bagepapiret og læg den på køl. Gerne til næste dag. Rouladen kan fryses.
Kartoffelratatouille med hvidvins dampet ørredfilet.
Nemt og lækkert til 3 – 4 personer. Arbejdstid ca. 15 min. Tilberedningstid 35 min.
Kartoffelratatouille opskriften har jeg fra en kogebog. Det er de absolut bedste kartofler jeg nogensinde har smagt. Det passer fortrinligt til hvidt kød, både fugl og fisk.
Du skal bruge: 1 – 1½ kg. kartofler skåret i stykker 2 – 3 fed hvidløg god olie enten oliven eller raps 1 aubergine i tern 2 – 3 dl. hvidvin salt og peber. 1 ørredfilet uden skind. evt. ananassalvie eller anden krydderurt efter smag.
Skær toppen af auberginen, skær den i tern, og put det i en skål. Fordel 1 tsk. salt over og lad det stå lidt. Saltet trækker bitterstofferne ud af auberginen. Skær skindet af ørredfileten. Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Pil hvidløgene og hak dem groft. Sautér kartoffelstykker og hvidløg i olien uden det tager farve. Skyl saltet ud af auberginerne, og tilsæt dem og hvidvin til kartoflerne, lad det koge for svag varme i ca. 20 min. Tænd for ovnen på 200 grader. Hæld kartoffelratatouillen i et passende fad. Drys med salt og peber. Lav en ‘lavning’ i midten og placer ørredfileten heri. Drys med salt og peber og læg evt. krydderurter ovenpå. Sæt fadet i ovnen og damp fisken 15 min.
Det smager himmelsk sammen med en spidskål salat med æbler og mormordressing.
Tip: Servér den samme hvidvin til maden, som er brugt til retten.
Røget laksetærte
Denne tærtebund er med havregryn, og lad mig lige slå fast ‘Low Carb’ er IKKE ‘No Carb’. Kulhydrater er ok i beskedent omfang og især havregryn. I forhold til blodsukker og diabetes er havregryn absolut indenfor det tilladelige. Tærtebunden bliver dejlig sprød og smager lækkert.
140 g. glutenfri havregryn kørt i blenderen til mel ½ tsk. salt 1 æg ½ – 1 dl. olie en sjat vand – 1 – 2 spsk.
Bland havremelet med salt, æg og olie, og ælt det til en fast klump. Sjat lidt vand over og ælt videre. Hvis du ikke kan forme dejen så sjat lidt mere vand i. Det må bare ikke blive til sjap. Fordel dejen i en smurt tærteform. Jeg lægger en frysepose oven på og gnider dejen ud og op ad kanterne. Forbag tærtebunden i en 180 grader varm ovn (ikke varmluft) i ca. 15 min. Tilbered fyldet mens den bager:
Æggemasse: 2 æg 1½ dl. kokosmælk (ikke light) Revet skal af 1 lime (økologisk) 1 – 2 tsk. limesaft 1 – 2 spsk. frisk hakket purløg Det piskes sammen. 1pakke røget laks (ca. 100 – 150 g.) skåret i småstykker.
Fordel laksen over den forbagte tærtebund og hæld æggemassen over: Bag tærten i 30 min. ved ca. 200 grader.
Du kan bruge rejer, fersk laks i små stykker eller krabbekød i stedet for røget laks.
Den kan fryses
Sprød panering med græskarkerner
Endelig !
Jeg har eksperimenteret med alverdens ingredienser for at få en panering til fisk, der IKKE består af knuste flæskesvær.
Jeg bruger en blanding af sesamfrø og sesammel til krebinetter, men man kan også få for meget sesam, da smagen er ret distinkt.
Med lidt omtanke lykkedes det. Denne panering kan også bruges til meget andet.
Man skal bruge:
1 dl. ca. Græskarkerner
1 – 2 spsk. Sesammel
Salt, Peber
1 Æg sammenpisket (evt. med lidt vand)
———————-
Hak græskarkernerne grundigt i hakkeren, til du har en lidt grov ‘mel’. Bland det med sesammelet og krydderierne på en flad tallerken (eller hvordan du nu plejer/har gjort før med rasp).
Pisk ægget med en gaffel i en dyb tallerken (eller hvordan du nu plejer at gøre det).
Vend fisken (eller andet kød) først i æggeblandingen, og derefter i græskar-sesammel.
Steg i fedtstof ved høj varme, på begge sider, til overfladen er gylden, dæmp derefter varmen, og steg færdig i et par minutter på begge sider – i alt stegetid ca. 8 min.
Jeg serverede den med wokblanding/blomkålsris.
Krydrede Fiskeboller med flødetomat sauce
100 – 150 g. torskefilet
1 æg
½ dl piskefløde
1 tsk. kinesisk soya
1 tsk. olie
1 tsk. tørret estragon
½ tsk. sennepspulver
salt, peber
2 tsk. kokosfibermel
1 tsk. Husk
Kom alle ingredienserne i foodprocessoren, eller i en blender og kør til det er en fars.
Lad det stå i ca. 20 min i køleskab.
Form små boller af farsen med en teske. Det er bedst at forme dem alle først, da de koger meget nemt ud.
Varm ½ ltr. vand i en lille gryde, og kom fiskebollerne i det kogende vand. Hold øje med dem, de skal koges ganske kort tid, ca. 2 – 4 min.
Tag dem op.
Tomatfløde sauce:
1 dl. piskefløde
2 – 3 tsk. koncentreret tomatpuré
Kom fløde og tomatpuré i en gryde, og kog det op. Gå ikke fra det, det brænder nemt på. Koges lidt ind, rør i det ret tit.
Alt kan med fordel laves før det skal bruges, men vent med at hælde saucen over fiskebollerne.
Hæld den varme sauce over fiskebollerne og vend dem forsigtigt rundt.
Fisk med tomat og soya
Dette er en absolut Fast Food ret, som tager ca. 20 min. at lave, og så smager den simpelthen skønt. Det var en filippinsk veninde der lærte mig den.
(2. pers.) 300 g. fast renset fisk (ca.) torsk, pangasius eller makrel
Salt
1 ds.hakkede tomater
1 dl. vand
3 spsk. kinesisk soya
Kværnet peber
Skær fisken i 1/4 bidder, og salt den let i 5 min. Skyl saltet af.
Læg fisken i en gryde, hæld tomaterne over og tilsæt vand, soya og peber. Kog retten ved svag varme i 15 min.
Servér evt. med blomkålsris og salat.
Bon appetit
Tun paté
4 portioner
Tilberedningstid 5 min + tid til afkøling
Bør ikke fryses (men den kan sagtens laves dagen før og stå i køleskab, det bliver den faktisk bedre af)
1 dåse Tun i vand
150 g friskost (man kan bruge ananas flødeost, det er dog lidt fy, fy)
1 spsk græsk yoghurt
3 spsk mayonnaise
2 tsk citronsaft
½ – 1 tsk Akaciehonning
1 tsk hakket dild
Salt og friskkværnet peber
Bland de andre ingredienser og tilsæt moset tun til sidst. Hæld blandingen i en skål og lad stå mindst 1 time.
Servér på en bund af salat, tyndt skåret spidskål er meget lækkert, gerne mixet med lidt frugt, og pynt med rejer
Laksepaté med urter
Her er et sikkert hit, både som forret og til en god frokost. Ydermere koster det ikke en bondegård, du kan sagtens bruge lakserester, det gør jeg altid, de skal jo hakkes alligevel.