Blomkåls-blomster ris

Oprindelig opskrift hedder ‘Bengalske Blomsterris’ udelukkende fordi der er safran (i.e. blomster) i. Jeg har konverteret opskriften, dels fordi det smager godt, og dels fordi det er lynhurtigt at lave.

1-2 hakket løg
2 sivri pebre fintsnittet,
hvis man ikke er til stærk mad, skal de udkernes, kan udelades
1 snackpeber fintsnittet
Olie
1/2 dl vand

1/2 tsk fennikel pulver
1/2 tsk spidskommen
Kanel lidt
Kyddernellike pulver lidt
0,25 dl Kokosflager eller -mel
1/2 tsk kardemomme
Knivspids chili
Safran eller gurkemeje
Tranebær efter smag
Tørret frugt efter smag
(samme størrelse som tranebær. Du kan bruge alt fra ananas/papaya til abrikos)
Ærter efter smag
Blomkålsris

Svits løg og pebre i olie til løgene er klare, tilsæt lidt vand, og den tørrede frugt, og lad vandet fordampe i ca. 2 min. Tilsæt alle krydderier, og steg let til det dufter, evt med lidt ekstra olie.
Tilsæt Blomkålsris, og steg til det falder lidt sammen. Tilsæt frosne ærter og rør rundt. Server evt. med saltede nødder. 




Special Sauce

Gluten- og laktosefri

Special Sauce

Ja, jeg eksperimenterer gerne, denne gang gik det så også godt. Saucen kan bruges til en masse forskellige kød emner: kylling, koteletter eller fisk er nok bedst. Den smager lidt a la bernaisesauce på grund af den estragon der er i.
Jeg lod den kun koge i 20 min. Men man skal nok ikke have så meget fart på som jeg havde. Den har rigtig godt af at stå og simre et godt stykke tid.

1 medium løg
2 medium gulerødder
1 medium æble
2 ‘klumper’ syltet ingefær
1 tsk grøntsagsboullion pulver eller ½ tern
½ tsk hvidløgspulver
Estragon
Fennikel stødt
Salt, kværn peber
2 spsk. flydende fedtstof
200 ml. Ris Quisine (fås bl.a. i Rema1000)
1 dl. vand

Put løg, gulerødder, æble og ingefær i en hakker, og hak det fint.
Sautér det i fedtstoffet til det bliver blødt. Tilsæt krydderierne, inkl. salt og boullion. Tilsæt vand, og skru ned. Hvis du har tålmodighed til det, så lad det simre i over ½ time, hold øje med at der er vand nok ved, og tilsæt evt. mere.
Skru lidt op for varmen og tilsæt ris quisine, og rør godt rundt. Lad det simre i mindst 20 min.
Hvis du ønsker en mere egal konsistens, kan saucen blendes.
Tip ! skal du blende en varm sauce, så skru ned for hastigheden på blenderen, hvis du kan.




Rød spidskål råsyltet med blåbær

En kanelstang
10 kardemomme kapsler
ca. 300 g rød spidskål

1 ½ dl Æbleeddike
1 ½ dl Vand
2 spsk. sukrin gold
½ tsk salt
1 – 1 ½ dl blåbær, gerne fra frost.

Snit kålen fint og kom den i atamonskyllede glas med låg. Hæld lidt atamon i bunden.
Kanel og kardemommekapsler kommes i.
Eddike, vand og sukrin gives et opkog. Saltet og de frosne blåbær kommes i det og koges op ganske kort. Det hældes over kålen og den presses ned under væsken. Trækker til det er koldt .




Pasti

Eller pastablinis. Portionen giver ca. 18 stk.

Engang imellem bliver jeg træt af kartofler, ris, bulgur og pasta. Jeg har en mor, der er 93 år, som ikke har så nemt ved at tygge mere, men hun elsker pasta, lasagne, cheese sticks og rösti. Vi spiser sammen hver fredag, og derfor udviklede jeg disse lækre pasti, eller pastablinis. Vi skal have dem med italienske kødboller og tomat-fløde sauce.

De kan også stå alene og anvendes som vegetar hovedret. Du kan selvfølgelig krydre dem som du har lyst til, f.eks. med lidt chili, eller garam masala.
Jeg bruger ris-quisine (købes i Rema 1000) og kikærtemel, fordi jeg elsker konsistensen af de to ingredienser sammen.

Opskrift:

2 dl. Suppehorn
koges møre i 5 min i vand med 1 tsk. grøntsagsbouillion og ½ tsk. Salt. Væden sies fra, og de sættes til afdrypning/nedkøling til de er fingerlune.

Dej røres af:
1 brik Ris quisine 200 ml.
( eller 1½ dl mælk)
3 spsk. Kikærtemel med top (eller 100 g. hvedemel)
2 Æg
1 tsk. Løgpulver
1 tsk. Gærflager
(eller 1 spsk. revet ost)
1 tsk. Salt
Kværn peber
Olie til stegning.

Dejen røres sammen, og de afkølede suppehorn røres i. Lad
det stå ca. ½ time.

Varm en pande op med godt med olie i, og sæt dine pastati på
med en spiseskefuld ad gangen. Steg dem, ca. 2 min. på hver side til de er
gyldne og sprøde. Afdryp dem på et stykke køkkenrulle.

De kan fryses. Det vil sige at du kan lave en stor portion, og fryse dem ned når de er afkølede. Når du skal bruge dem, tager du det antal du skal bruge, lægger dem frosne på en bageplade med bagepapir, og sætter dem i en 200 grader varm ovn i ca. 5 min.




Rød spidskål råsyltet med blåbær

En kanelstang
10 kardemomme kapsler
ca. 300 g rød spidskål

1 ½ dl Æbleeddike
1 ½ dl Vand
2 spsk sukker / sukrin gold
½ tsk salt
1 – 1 ½ dl blåbær, gerne fra frost.

Snit kålen fint og kom den i atamonskyllede glas med låg. Hæld lidt atamon i bunden.
Kål, kanel og kardemommekapsler kommes i.
Eddike, vand og sukker/sukrin gives et opkog. Saltet og de frosne blåbær kommes i det og koges op ganske kort. Det hældes over kålen og den presses ned under væsken. Trækker til det er koldt.
Stjerneanis kan bruges i stedet for kanel.




Grøn Ærtepesto vegan

150 g. (svarer til 2 dl) frosne fine ærter
40 g. Pinjekerner tørristede
Basilikum frisk en håndfuld
1 tsk. Løgpulver
1 tsk. Gærpulver
1 tsk. Havsalt strøgen
1 fed Hvidløg finthakket
1 tsk. Citronolie eller saft
Kværnet peber
1½ dl. Rapsolie

Overhæld de frosne ærter med kogende vand, og lad dem stå lidt.
Put alle ingredienser i et blenderglas og blend det til det er helt findelt, smag evt. til med lidt mere salt
Tilsæt evt. lidt Atamon, så kan den holde sig meget længe




Sauce Bernaise

Det er den absolut nemmeste måde at lave sauce bernaise på. Hovedsagen er at piskeriset på intet tidspunkt må stå stille, og at temperaturen i gryden skal være under 60 grader. Det lyder svært, men når det begynder at dampe, skal gryden væk fra varmen.

Pr. person beregnes:

1 æggeblomme
1 tsk bernaise essens
50 g. flydende Dragsbæk smør/olie
salt, peber, agavesirup og estragon

Start med at piske æggeblommer med bernaise essens i en lille gryde. Sæt den over middel varme på komfuret, mens du pisker hele tiden. Når piskeriset begynder at trække spor, og det virker lidt tykt, fjernes gryden fra varmen, og den flydende smørolie piskes i lidt ad gangen. Flyt gryden frem og tilbage på varmen, mens du pisker det i.
Til sidst fjerner du gryden helt fra varmen og smager saucen til med krydderierne.




Bengalske Blomsterris

 4-6 portioner. (fra Vegetarisk Kogebog af Inga-Britta Sundqvist)
Navnet kommer af at der er brugt safran. Denne indiske ret dufter over hele huset, og kan både bruge som tilbehør og som en selvstændig ret.

  • 4 dl. Basmatiris
  • ½ dl. Rapsolie
  • ½ dl. usaltede og uristede cashewnødder
  • ½ dl. usaltede og uristede pistacienødder
  • 1 tsk. Fennikel
  • 1 tsk. Spidskommen
  • 1 Kanel stang
  • ½ tsk. Kryddernelliker pulver
  • ½ dl. Kokosmel
  • 1 tsk. Kardemomme stødt
  • ½ tsk. Chili pulver

  • 6 dl. Vand
  • Safran et nip tråde
  • 2 – 3 tsk. Gurkemeje
  • 2 tsk. Havsalt

  • 1 dl. Ærter dybfrost
  • 1 dl. Ananas terninger tørrede
  • 1 dl. Papaya terninger tørrede

Vask og skyl
risene til vandet er klart. Lad dem stå i lunkent vand i ca. 10 min. Lad dem
dryppe af.
Opvarm olien og rist nødderne under omrøring, tilsæt fennikel, spidskommen,
kanel og kryddernelliker. Steg lidt et par minutter, stadig under omrøring, og
tilsæt til sidst kokosmel, kardemomme og chili. Vend det rundt og tilsæt ris og
rosiner og steg det lidt, bliv endelig ved med at røre rundt.

Hvis du skal have gæster kan du lave ovenstående dagen før.

Kog vandet med,
safran, gurkemeje og salt. Hæld det over risene og lad det koge op. Læg
tætsluttende låg over, og lad det svulme op for svag varme i 15 – 20 min.
Bland til sidst ærter, ananas og papaya i og rør det godt rundt.




Grøn ærte pesto vegan

  • 150 g. (svarer til 2 dl) frosne fine ærter
  • 40 g. Pinjekerner tørristede
  • Basilikum frisk en håndfuld
  • 1 tsk. Løgpulver
  • 1 tsk. Gærpulver
  • 1 tsk. Havsalt strøgen
  • 1 fed Hvidløg finthakket
  • 1 tsk. Citronolie eller saft
  • Kværnet peber
  • 1½ dl. Rapsolie

Overhæld de frosne ærter med kogende vand, og lad dem stå lidt.
Put alle ingredienser i et blenderglas og blend det til det er helt findelt, smag evt. til med lidt mere salt.

Virkelig lækker dip, der kan bruges til alt muligt. Normalt er pesto lavet med parmesan ost, men løgpulver og gærflager erstatter fint smagen.




Tabbouleh glutenfri

Tabbouleh er en libanesisk persillesalat, og der er sikkert flere forskellige opskrifter på den. Her er min, som er glutenfri, portionen giver til 4 – 6 personer.

Tabbouleh her sammen med Mad roulade

100 g. Quinoa (jeg blander rød og hvid)
1 fed Hvidløg meget fint hakket
1 Citron øko stor, saft og lidt skal heraf (husk at det KUN er den yderste gule skal)
1 spsk. Agavesirup
3 kopper Bredbladet persille hakket (du kan blande lidt kruspersille i)
1/4 kop Afrikansk mynte hakket
1 bundt forårsløg hakket

2 modne tomater, befriet for kerner, groft hakket
Salt (gerne flagesalt)
1/4 kop Rapsolie
Citronolie efter smag
.

Skyld quinoaen grundigt i flere hold vand til det bliver klart. (Quinoa indeholder sapponiner, der smager bittert, så derfor skyldningen)
Kog det i forholdet 1 del quinoa til 2 dele vand. Lad det koge i 15 min.
Tag gryden fra varmen og hæld vandet fra.

Kog citronsaften + skal med agavesiruppen, det skal bare have et opkog.
Jeg gør det, fordi de citroner vi kan få er meget sure i forhold til dem man kan plukke i middelhavslandene.
Hæld citronsaften over quinoaen og lad det trække til det er koldt.

Hak de øvrige ingredienser, og bland alt sammen, smag til med salt og citronolie.

Lad persillesalaten trække i mindst en time.